“Zuppa alla Zucca”. Suppe med græskar, løg, zucchini, emmerpasta “Risone”, bredbladet persille og taggiascaolivenolie
Velsmagende og enkel efterårssuppe med årstidens grøntsager og emmerpasta.
Ingredienser ca. 4 personer:
1 hokkaido græskar
4 spsk. Hvidløgsolie (se mere her)
(eller 4 spsk. Taggiascaolivenolie + 1 fed hvidløg, knust)
2 løg
1 pose Emmerpasta “Risone” 300g
1 zucchini/squash
2 liter boullion
Et bundt bredbladet persille
4 spsk. Taggiascaolivenolie Riserva SØLV
Salt og Peber
Fremgangsmåde:
Skær græskaret i små 2x2cm firkanter, hæld hvidløgsolie og salt henover og kom dem i ovnen i ca. 30 min ved 220 grader. Skær løgene ud i tynde strimler, og steg dem på panden i olie og salt i ca. 10 min, til de er en anelse brune. Kog 2 liter vand og bland op med bouillonterninger/pulver. Hæld den færdige bouillon i en gryde og tilsæt løg og emmer-risonen. Skær zucchini i små tern og hæld i suppen. Lad den simre i 10 min..
Hak derefter den bredbladede persille. Anret derefter suppen i dybe tallerkener og tilsæt græskartern, hakket bredbladet persille og hæld nogle dråber taggiascaolivenolie ovenpå.
Velbekomme!